Kvickly i Grindsted skal have ny varehuschef
Claus Hviid har siden januar 2008 været varehuschef i Kvickly i Grindsted.
Han har nemlig sagt ja til et nyt job hos De 5 Gaarde, der er et koncept- og produktionssamarbejde mellem fem godser og gårde.
Claus Hviid understreger, at det har været hans egen beslutning at forlade Kvickly.
Han siger, at han har været rigtig glad for sin tid i Kvickly, hvor han blandt andet har været med til at skabe 35 nye jobs.